Tronskifte 2024

I anledningen af Tronskifte søndag den 14. januar 2024 afholder vi et nytårs event og vil følge det på vores skærm. Nedenfor kan det endelige program ses. 

Tilmelding vil være senest fredag den 12. januar til Jørn Andreasen. Der bliver serveret et glas portvin og lidt kransekrage. Jørn sørger for et par oste snitter. 

Husk også tilmelding til Kammeratskabs aften nu på tirsdag.

Tidsplan søndag den 14. januar 2024

Kl. 12.00. Vi åbner Odense Marine Forening for medlemmerne.

Her er det fulde program
13.35: Kronprinsparret kører fra Amalienborg
Kronprinsparret og prins Christian kører i bil fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg til Christiansborg Slot.

13.37: H.M. Dronningen kører i karet fra Amalienborg
Dronningen kører i karet fra Christian IX’s Palæ på Amalienborg til Christiansborg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

14.00: Statsråd på Christiansborg Slot
Dronningen, kronprinsen og prins Christian deltager sammen med regeringen og statsrådssekretæren i Statsrådet.

Tronskiftet indtræffer under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.

14.15: Dronning Margrethes afgang fra Christiansborg Slot
Dronning Margrethe kører i bil til Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

14.30: Kongeparret afholder kur for særligt indbudte på Christiansborg Slot

15.00: Proklamation fra balkonen på Christiansborg Slot
Kong Frederik 10. træder ud på balkonen på Christiansborg Slot, hvorefter statsministeren proklamerer tronskiftet.

Kongen taler og afslutter med valgsproget.

15.10: Æressalut fra Batteriet Sixtus
Efter proklamationen saluteres med 3 x 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen, København.

15.10: Kongeflaget nedtages og genhejses på Amalienborg
Efter proklamationen nedtages kongeflaget på Christian IX’s Palæ og hejses på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

15.30: Kongeparret kører i karet fra Christiansborg Slot
Efter proklamationen kører kongeparret i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Christiansborg Slot til Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

17.00: Overførsel af de kongelige faner
Overførsel af de kongelige faner fra Christian IX’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kilde: Kongehuset.

Både kronprinsparret, prins Christian og dronning Margrethe kører fra Amalienborg til Christiansborg ad samme rute. For dronningens vedkommende sker det i karet, mens kronprinsparret og prins Christian kører i bil.

Senere kører det nyudnævnte kongepar i karet ad en lidt anden rute tilbage til Amalienborg.

Støt vores sponsorer, de støtter os

Hvem er på

Vi har 66 gæster og ingen medlemmer online